69-ÅRIG SPRITBILIST STAK AF FRA UHELD - SKAL I FÆNGSEL
Det var her i rundkørslen, den 67-årige kvinde kørte galt for anden gang en sommerdag i 2020. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Kvinde kørte spritkørsel og stak af fra uheld. Nu er hun blevet idømt en fængselsstraf.
VÆGGERLØSE: En 67-årig kvinde fra Væggerløse gjorde sig for to år siden særdeles uheldigt bemærket, da hun kørte spritkørsel fra Nykøbing til Væggerløse. Først bakkede hun ved Lindholmcentret i Nykøbing ind i en anden bil, men undlod at stoppe, og dernæst kørte hun til Væggerlse, hvor hun på Marielyst Strandvej torpederede et vejskilt i den store rundkørsel ved Bøtø Ringvej.
Bilisten, der fik påkørt sin bil i Nykøbing, havde nået at notere nummerpladen på kvindens bil - en Peugeot 306 - så politiet kunne let finde frem til hende. Hun blev derfor anholdt samme eftermiddag, og halvanden times tid efter uheldet i rundkørslen fik hun udtaget en blodprøve. Den viste, at hun havde en promille på mindst 2,49.
Udeblev fra retssagen
Spritkørslen foregik 11. august 2020, og næsten på samme dato to år efter - 10. august 2022 - kom sagen for retten. Den nu 69-årige kvinde har erkendt sig skyldig, men udeblev fra retssagen. Her fortalte bilisten i den påkørte bil, hvad der var sket på parkeringspladsen ved Lindholmcentret.
Vidnet havde været i Genbrugsbørsen, og da hun kom ud, så hun Peugeoten komme bakkende direkte mod bilen, der tilhørte vidnets mor. Peugeoten ramte fordøren på moderens bil, så vidnet forsøgte at få kontakt med den 67-årige. Vidnet stillede sig ved Peugeoeten, bankede på ruden og åbnede døren og fortalte den 67-årige, at hun havde påkørt en bil. Det afviste den 67-årige, som derefter var kørt fra stedet.
Har ikke reageret
Retten fandt den 69-årige kvinde skyldig og idømte hende 20 dages fængsel. Dommen kunne i princippet have været betinget med vilkår om samfundstjeneste eller krav om at gå i behandling for alkoholmisbrug. Men kvinden har ikke reageret på henvendelser fra Kriminalforsorgen, som derfor ikke har kunnet undersøge hendes personlige forhold. Dermed har Kriminalforsorgen ikke kunnet vurdere, om hun er egnet til en betinget dom.
Kvinden blev også frakendt førerretten i tre år, ligesom hun skal betale sagens omkostninger.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst