71-årig dræbt i trafikulykke ved Hammel

En 71-årig kvinde døde tidligt onsdag aften på Aarhus Universitetshospital af de kvæstelser, hun pådrog sig ved en trafikulykke kort forinden.

Kvinden ville krydse Anbækvej til fods, da hun blev ramt af en personbil med en 46-årig kvinde bag rattet.

Den hårdt kvæstede fodgænger blev bragt til Aarhus Universitetshospital, hvor hun døde kort efter ankomsten, oplyser Østjyllands Politi.

Den 71-årige kommer fra lokalområdet, og de pårørende er underrettet.

/ritzau/

En trafikulykke i Hammel ved Aarhus kostede onsdag en kvinde livet.

Offentliggjort Sidst opdateret