74 taget i fartkontroller
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto.
Jan Knudsen, arkivfoto.
Politiets fotovogn var i weekenden ude på de lokale veje både fredag, lørdag og søndag.
Der bliver uddelt 74 fartbøder og suppleret med ni klip i kørekort efter, at politiets fotovogn i den forgangne weekend var ude for at kontrollere de lokale bilister fart både fredag, lørdag og søndag.
Flest fartsyndere var der søndag, hvor 47 blev taget i at overskride fartgrænsen på 50 km/t. på Rødbyvej i Nakskov. Her holdt fotovognen fra klokken 06.10 til 10.45. Seks af de 47 blitzede havde så meget fart på, at de kan se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 79 km/t.
Fredag holdt fotovognen på Randersvej i Nykøbing fra klokken 13.20 til 19.55. I løbet af det tidsrum blev 22 noteret for at overtræde fartgrænsen på stedet på 50 km/t. Her blev der desuden uddelt tre klip, og også her var højest målte hastighed 79 km/t.
Weekendens tredje fartkontrol fandt sted på Højevej i Nakskov lørdag fra klokken 06,19 til 10.45. Her blev fem noteret for at overskride fartgrænsen på 50 km/t. Højest målte hastighed her var 65 km/t., fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie