79 knivstik i Thisted giver fængsel i 12 år
Retten i Holstebro har fredag afsluttet en nævningesag om et drab begået i februar i Thisted. Foto: Free/Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau
Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau/Free
Mand fra Thisted modtager dom, som er afsagt af et nævningeting i Holstebro, siger hans forsvarer.
En mand fra Thisted er fredag af Retten i Holstebro blevet idømt fængsel i 12 år, fordi han i februar i år stak sin bekendte, franskmanden Francois Mendes, ihjel med mange knivstik.
Den dømte, Yon Zean Grome Schirmer Akueson, har besluttet at modtage dommen, siger hans forsvarer, advokat Bjarne Vium, til TV MidtVest.
Med to knive stak han sit offer hele 79 gange under forbrydelsen, der fandt sted 27. februar under et drikkelag.
Akueson har fortalt, hvordan han tilfældigt mødte Mendes på gangen. Denne havde en flaske spiritus i en pose, og de blev enige om at høre musik og at få lidt at drikke.
Gerningsmanden ville have Mendes til stoppe med at hælde spiritus op.
- Jeg sagde ordret til ham: Forsvind eller jeg slår dig ihjel, sagde han under et tidligere retsmøde.
Det endte med, at han greb to knive i knivblokken i køkkenet og gik til angreb.
Under sagen har han tilstået vold med døden til følge, men har ikke erkendt en hensigt om at dræbe.
Han modtager dog dommen på fængsel i 12 år, som er den sædvanlige straf for manddrab.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned