82-årig cyklist er dræbt af lastbil uden for Roskilde
En mandlig cyklist blev ramt af en lastbil, der kørte ud fra en sidevej i Kirke Såby vest for Roskilde.
En 82-årig mand er mandag blevet dræbt, da han kom kørende på sin cykel ad vejen Fuglevang i et villakvarter i Kirke Såby uden for Roskilde.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken kort efter klokken otte mandag morgen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden blev ramt af en lastbil, der kom kørende ud fra villavejen Fasanvænget, og hvis chauffør tilsyneladende overså ham.
- Lastbilen kom kørende ud fra villavejen, og idet chaufføren ville dreje til højre ramte ham cyklisten. Han blev klemt fast under lastbilens venstre forhjul og døde på stedet, siger kommunikationskonsulent Merete Scheelsbeck til Ritzau.
Den 82-årige er fra lokalområdet, mens lastbilchaufføren 45 år og fra Skibby.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned