82-årig mand omkommet i drukneulykke i Kalundborg
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en 82-årig mand søndag omkom i en drukneulykke i Kalundborg. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En ældre mand blev reddet i land under svømmetur i Kalundborg. Hans liv stod dog ikke til at redde.
En 82-årig mand omkom søndag eftermiddag i en drukneulykke ved Lyngvej i Kalundborg.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Alarmcentralen fik søndag klokken 14.45 opkaldet om den livløse mand.
Den ældre mand, der er fra Holbæk, havde været ude at svømme i havet, mens hans pårørende havde befundet sig inde på land.
En kvinde, der befandt sig på stranden, hørte den pårørende til manden råbe, at hun ikke længere kunne se manden ude i vandet.
Fire personer - heriblandt to drenge på 12 og 14 år - fik reddet manden i land.
De påbegyndte livreddende førstehjælp, frem til at politiet og redningspersonale kom frem til stedet og overtog.
Manden blev bragt på sygehuset, mens hans liv stod desværre ikke til at redde, og han afgik ved døden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned