93-årig stoppet i varebil med varerummet fuld af folk
Arkivfoto: Thomas Tolstrup
.
En ældre mand havde en lidt usædvanlig last med, da han sent torsdag eftermiddag kørte af færgen i en varebil.
Det er ikke så tit, at man støder på 93-årige bilister. Og måske endnu mere sjældent, at 93-årige sidder bag rattet i en varebil.
Og når man så tilføjer, at der befandt sig fire personer i varerummet, bliver det ikke blot sjældent, men også ulovligt.
Men det var, hvad politiet og Toldstyrelsen stødte på, da en udenlandsk varebil torsdag klokken 16.50 kørte af færgen i Rødbyhavn.
Ved første øjekast kunne myndighederne se tre personer i bilen, men da man kiggede nærmere efter, dukkede der altså fire mere op i varerummet, som ikke var indrettet til persontransport.
Den 93-årige udenlandske fører blev sigtet for at have medbragt fire personer udover det antal, som varebilen var beregnet til.
Han fik en bøde på 1.000 kroner, og de fire i varerummet fik besked på at finde en anden måde at komme videre på, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned