Åben dør, men ikke åbent hus

Søndag havde Nissan i Nykøbing reklameret med åbent hus for alle interesserede.
Og klokken 11.45 var der da også mødt en del interesserede op, for at benytte sig af muligheden for en prøvetur i en af bilerne fra forhandleren på Herningvej i Nykøbing.

Det viste sig dog, at de ansatte hos Nissan-forhandleren havde begået ikke en fejl, men hele to fejl på dagen.

Det var muligvis skæbnens ironi, der gjorde, at en af medarbejderne hos Nissan fejlagtigt havde anbragt annoncen for åbent hus i avisen.

For selvom der rent faktisk ikke var åbent hus hos Nissan søndag, og der derfor ikke var en eneste fremmødt medarbejder, så skulle de fremmødte til åbent hus tilsyneladende ikke fryse på tæerne.

For en yderligere fejl og et utroligt sammentræf fra forhandlerens side gjorde nemlig, at døren ind til butikken var ulåst, og at der derfor - på sin vis - var fuldstændigt åbent hus hos bilforhandleren.

Et utroligt sammentræf fandt søndag sted ved Nissan i Nykøbing. To fejl gjorde, at de fremmødte til et fejlagtigt annonceret åbent hus alligevel kunne træde indenfor hos bilforhandleren.

Offentliggjort Sidst opdateret