Ægtemand overlever konens knivstik efter køkkenskænderi
Efter at have været på operationsbordet på Aalborg Sygehus meldes en 64-årig mand nu uden for livsfare, efter konen stak ham i maven med en kniv onsdag aften.
- Han er uden for livsfare efter at være blevet opereret, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.
Hans 55-årige kone er anholdt af politiet, og hun sigtes for forsøg på manddrab og fremstilles efter alt at dømme i grundlovsforhør torsdag.
Politiet blev alarmeret om et skænderi i Aars i Himmerland klokken 18.55, hvor ægtemanden havde fået et knivstik i maven. Skænderiet foregik i køkkenet, og det er formentlig en køkkenkniv, som manden har fået i maven.
Da knivstik-ofret ankom til sygehuset, konstaterede lægerne, at han var så dårlig, at han skulle direkte på operationsbordet. Men det lykkedes altså at redde mandens liv, oplyser politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned