Ægtepar truet med pistol foran deres hjem i Kalundborg
Politiet går ud fra, at ung mand brugte en ægte pistol til at true et ægtepar med mandag aften.
Et ægtepar blev mandag aften omkring klokken 23 antastet ude foran deres bopæl i Kalundborg.
Det oplyser Lasse Jensen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Ægteparret var på vej hjem, da en mand kom hen til dem og truede dem med en pistol, som, politiet går ud fra, er ægte.
Manden krævede penge fra ægteparret.
- Det nægter de ham, og kvinden bliver i den forbindelse skubbet og falder ned på jorden uden de store skader til følge, og så løber han fra stedet uden at få noget med sig, siger Lasse Jensen.
Politiet er interesserede i at høre fra personer, der har set noget omkring parkeringspladsen foran Bredekildevej 31 i Kalundborg, og kan kontaktes på telefonnummer 1-1-4.
Der er ifølge Lasse Jensen tale om en 15 til 20-årig ung mand med mørkglødet hud. Han er omkring 1,70 meter høj, spinkel af bygning og med kort, mørkt hår. Han var iklædt mørke bukser og en mørk sweatshirt.
Politiet hører også gerne fra folk, der har set en person, der kunne passe på dette signalement fra omkring klokken 22 mandag i området, hvor episoden fandt sted.
Vagtchefen oplyser, at ægteparret "tager situationen i stiv arm".
- Men det er selvfølgelig en voldsom hændelse, siger han.
Politiet fik anmeldelsen mandag aften klokken 22:59.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned