Ældre kvinde død: Kørte ned i bæk i el-kørestol
En 73-årig kvinde lå i en bæk i en halv time, før det lykkedes at få hende op og bragt på hospitalet.
En 73-årig kvinde er død, efter at hun lørdag eftermiddag faldt ned i en bæk uden for Thisted.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X, tidligere kendt som Twitter.
Kvinden, som var i selskab med en 74-årig mand, kørte i el-kørestol på vejen Over Engen i nærheden af Thisted. Af uvisse årsager kørte kvinden ned i en bæk ved vejen, oplyste Ole Vanghøj, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest tidligere lørdag.
- Den ældre mand, der gik med rollator, forsøgte at få hende op i en halv time, men det var først, da en forbipasserende kom, at der blev tilkaldt hjælp. Formentlig har den ældre mand ikke haft mobil på sig, siger han videre.
Den 73-årige kvinde blev bragt til hospitalet med ambulance. Hendes tilstand blev efterfølgende betegnet som værende meget kritisk, oplyste politiet. Manden var afkølet og blev derfor også kørt på hospitalet.
Til dagligt boede kvinden på et plejecenter i Thisted, skriver TV Midtvest. Det samme gør den ældre mand. Ifølge mediet Nordjyske er der tale om et ægtepar.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned