En ung grillbarekspeditrice i Herfølge fik sig lørdag en ubehagelig og bizar overraskelse.
Kort før klokken 21 blev hun truet med en køkkenkniv af en ældre kvinde med en plastikpose over hovedet.
Kvinden truede ekspedienten til at udlevere et mindre beløb i kontanter og forlod herefter grillbaren i en lille, mørk bil, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Det er ikke lykkedes politiet at fange kvinden, som forsvandt i østlig retning fra gerningsstedet, som ligger på Billesborgvej i Herfølge.
Vidner kan rette henvendelse til Midt- og Vestsjællands Politi.
Gerningskvinden beskrives som 60-65 år, 155-160 centimeter høj og med gråt, skulderlangt hår, som var sat i en hestehale. Kvinden havde en klar plastikpose over hovedet og var iført en blå regnjakke.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned