Anholdt på Falster efter skuddrama
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto
Efterlyste mænd fra skuddrama på Sjælland anholdt i sommerhus på Falster efter naboer fattede mistanke.
Torsdag aften i sidste ugeblev en 26-årig mand fra Hvalsø ramt af skud fra en forbipasserende bil, da han kom gående på fortovet nær politistationen i Roskilde. Nedskydningen skete for øjnene af 10-15 vidner.
- Vi vidste relativt hurtigt hvem gerningsmændene var, fortæller politikommissær Ove Pedersen Midt- og Vestsjællands, som lørdag meldte ud til pressen, at politiet var på jagt efter dem. Men de to mænd skjulte sig i et lejet sommerhus på Falster og meldte sig ikke frivilligt.
De to eftersøgte og en tredje mand blev natten til onsdag anholdt i det lejede sommerhus af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Naboerne fandt deres tilstedeværelse i sommerhuset mistænkelig og kontaktede politiet.
En 22-årig mand med bopæl i København og en 23-årige med bopæl i Roskilde blev anholdt i det lejede sommerhus sammen med en tredje mand.
- Den sidste blev dog løsladt efter afhøring, da han ikke havde tilknytning til skyderiet i Roskilde, fortæller Ove Pedersen, som ikke ønsker at fortæller hvor på Falster anholdelsen fandt sted.
Den 22-årige og den 23-årige fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Roskilde i dag.
Den unge mand, som blev ramt af skuddene i torsdag blev efterfølgende behandlet på sygehuset, men har ikke været i livsfare i forbindelse med nedskydningen.
Motivet til skyderiet er foreløbig ukendt for offentligheden, men politikommissær Ove Pedersen har tidligere over for Ritzau afvist, at der skulle være tale om et bandeopgør.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned