Ansat i Region Hovedstaden dømt for at snage i sundhedsoplysninger
Retten på Frederiksberg har dømt tidligere it-medarbejder for ulovlige opslag.
En medarbejder i Region Hovedstaden er tirsdag blevet dømt for talrige ulovlige opslag om borgere i Sundhedsplatformen. Han snagede i oplysninger om 130 personer.
Det oplyser Københavns Politi om en dom afsagt af Retten på Frederiksberg.
Den 40-årige mand var ansat som it-medarbejder. De ulovlige opslag skete over en længere periode, nemlig fra november 2017 til juli 2021.
I retten har manden ifølge anklagemyndigheden erkendt uberettigede opslag om cirka 60 forskellige personer, men han er blevet fundet skyldig med hensyn til flere end dobbelt så mange borgere.
Retten har fundet det bevist, at han cirka 17.000 gange foretog opslag om de 130 personer.
Hos anklagemyndigheden ønsker man ikke at oplyse, hvad manden har angivet som begrundelse for sin nysgerrighed.
I øvrigt er den tiltalte dømt for et enkelt tilfælde af dokumentfalsk begået overfor en tidligere arbejdsgiver.
Dommen lyder på 50 dages fængsel, som er gjort betinget. Manden har modtaget dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie