32 snitsår på underarme, krageben og i panden.
Det blev resultatet for en 48-årig kvindelig ansat på et bosted for handicappede i Hadsten, da hun natten til lørdag nægtede en desperat mand adgang til bostedet.
- Hun var ved at forlade stedet, da han passer hende op. Han er ude efter medicin, men da hun ikke vil lukke ham ind, bliver hun i stedet overfaldet med en hobbykniv, siger vagtchef Carsten Dahl ved Østjyllands Politi.
Skaderne fra kniven er kun overfladiske, så trods de mange snit er kvindens tilstand ikke alvorlig.
- Til sidst sparkede hun til ham, og så løb han fra stedet ad et stisystem, siger Carsten Dahl.
Politiet er nu på udkig efter den tynde, mørkhårede gerningsmand, der beskrives som dansk af udseende, 30-40 år og cirka 185 centimeter høj.
Overfaldet fandt sted foran bostedet på Ellemosevej klokken kvart i et natten til lørdag, og overfaldsmanden var maskeret med et mørkt tørklæde og bar en trøje af mærket Hummel med et stort logo printet på.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie