Båd gik på grund

Foto: Mogens Warrer

Offentliggjort Sidst opdateret

Alarmen gik fra 1-1-2 søndag klokken 12, og lød på, at der var sket en drukneulykke i farvandet ved Femø.

Men det viste sig hurtigt, at det ikke var så slemt, og brandvæsnet blev afmeldt, inden de nåede at rykke det store artilleri ud.

En sejlbåd var stødt på grund et stykke fra land, og først troede man, at nogen var faldet over bord. Det var dog ikke tilfældet, og Søværnets Operative Kommando, der tilfældigvis havde helikopteren i nærheden, fiskede skibets besætning op.

Bådens ejer har nu fået besked på at få fjernet deres båd.