Bandefolk smadrede ruder i masseslagsmål på McDonalds
Ingen personer er anholdt efter to episoder i det odenseanske bandemiljø mandag aften.
Fyns Politi blev mandag aften kaldt ud til et masseslagsmål ved McDonalds tæt på Rosengårdscentret i Odense.
I en pressemeddelelse fortæller politiet, at mellem 10 og 15 personer fra bandemiljøet var involveret i slagsmålet.
Politiet har en teori om, at der blev brugt slagvåben. Flere ruder i restauranten blev ødelagt.
Senere på aftenen blev politiet så kaldt ud til Vollsmose, efter at en person fra samme gruppering blev udsat for et overfald. Her kom i alt tre personer til skade, og en af dem blev indlagt på Odense Universitetshospital til observation.
Der er ingen anholdte i sagen.
- Vi kører nultolerance overfor banderne på Fyn, og derfor har vi lige siden hændelserne i aftes arbejdet på højtryk med sagen, siger chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj fra Fyns Politi i pressemeddelelsen.
Politiet fik anmeldelsen om slagsmålet på McDonalds klokken 21.36, mens episoden i Vollsmose skete klokken 22.48.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned