BANG! BIL BRAGEDE GENNEM HAVE
En borger på Nordfalster hørte pludselig et højt brag ude fra sin have torsdag eftermiddag.
En beboer i et hus på Egensevej ved Egense på Nordfalster fik formentlig lidt af et chok, da han torsdag eftermiddag pludselig hørte et højt brag.
Da manden undersøgte sagen nærmere, kunne han konstatere, at en bil var kørt gennem hans have og undervejs havde den ramt både hæk, skraldespande og husmuren. Bilen var dog allerede forsvundet fra stedet igen, men hvis beboeren skulle være i tvivl om, hvad der var sket, kunne han også finde svaret i haven.
Ifølge politiets døgnrapport lå der nemlig både skærme og sidespejl fra bilen efterladt tilbage på stedet.
Senere fandt politiet efter en nærmere eftersøgning i området frem til en bil med skrammer, som matchede med dem fra uheldet. Den kvindelige ejer af bilen erkendte at have kørt bilen, og hun blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, oplyser politiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned