Bankrøver i Farum slap væk i sort Mazda

Danske Banks filial på Bytorvet i Farum er tirsdag eftermiddag blevet udsat for røveri.

En mand kom ind i banken og truede de ansatte til at udlevere penge. I hånden havde han en kniv.

Foreløbig beskrives røveren af Nordsjællands Politi blot som en mand med et sydlandsk udseende.

En medsammensvoren sad klar i en flugtbil. Den sorte Mazda kørte knivrøveren og hans udbytte syd på mod København, oplyser politiet.

Alarmen lød klokken 14.31.

/ritzau/

Ansatte i Danske Bank i Farum blev truet af røver, der brugte kniv.

Offentliggjort Sidst opdateret