En tragedie har ramt Hjørring Private Realskole. En elev i 5. klasse døde torsdag efter, at han pludselig faldt om på skolen. Det oplyser TV2/Nord.
Drengen var sund og rask. Han havde haft svømning i de to første timer torsdag.
Pludselig blev han dårlig og besvimede. En lærer gav straks drengen hjertemassage og mund-til-mund. Drengen blev kørt til Hjørring Sygehus, men hans liv stod ikke til at redde.
Kort tid efter, at skolen havde modtaget den tragiske meddelelse om, at eleven var død, blev lærerne samlet og orienteret om ulykken.
Lærerne samlede herefter eleverne i klasserne, hvor ulykken blev talt igennem, og elever fik herefter besked på at kontakte deres forældre.
- Personalet får krisehjælp, og vi er (red. torsdag eftermiddag) i gang med at finde ud af, hvilken form for hjælp drengens kammerater skal have, siger skoleleder Klaus Lundsgaard til TV2/Nord.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned