Beruset kvinde bider betjent til blods i lejlighed
En betjent blev natten til søndag bidt kraftigt i armen, da han sammen med en kollega forsøgte at få styr på en ung kvinde i Thisted.
Politiet havde fået at vide, at den 24-årige polske kvinde var kommet op at skændes med en bekendt på Nytorv. De forsatte deres verbale slagsmål i en lejlighed i Østergade, hvor betjentene mødte op.
- Hun går fuldstændig amok, og de fjerner hende fra lejligheden, siger vagtchef Sune Espersen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
I den forbindelse sætter kvinden tænderne i armen på den ene betjent og "bider ham til blods", siger vagtchefen.
Kvinden var ifølge politiet stærkt beruset. Hun er nu sigtet for vold mod tjenestemand og skal stilles for en dommer i løbet af søndagen.
Betjenten er ikke kommet alvorligt til skade, men er blevet behandlet på skadestuen i løbet af natten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned