Betjent blev bidt af ung mand under anholdelse
Torsdag aften traf politiet en beruset bilist på Nordsjælland, som stak af fra politiet.
En ung mand, som skal have kørt galt, imens han var påvirket af spiritus ved Skibby, er blevet anholdt og sigtet for vold mod en politibetjent, da han bed en betjent, som forsøgte at anholde ham, efter at han kørte galt.
Det fortæller Christian Illum, som er vagtchef ved Nordsjællands Politi.
Politibetjenten traf tilfældigt den unge formodede spritbilist, da han selv var ude at køre i sin egen bil med sin familie, fortæller vagtchefen.
- Politimanden forsøger at anholde den berusede fører, og derunder bliver politimanden bidt. Og så undløber gerningsmanden stedet, siger Christian Illum.
Nordsjællands Politi sender efterfølgende en patrulje til stedet, som finder den unge mand.
Den unge mand vil blive sigtet for færdselsuheldet, spirituskørsel og vold mod politiet ifølge vagtchefen.
Politiet fik anmeldelsen om hændelsen klokken 19.08 torsdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned