Betjent blev slæbt 30-40 meter efter bil
Da betjent forsøgte at tage nøglen ud af bils tænding, gassede føreren op og kørte.
En rutinemæssig kontrol af en bilist i Esbjerg kunne søndag aften have fået fatale følger for en betjent fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
I Storegade standsede betjenten og en kollega en bil og fandt tilsyneladende anledning til at tjekke, om alt var, som det skulle være.
De to mandlige betjente gik op til hver sin side af bilen. Her havde den ene betjent en dialog med føreren. Da betjenten på et tidspunkt forsøgte at række ind for at tage nøglen, gassede føreren op og kørte.
Betjenten blev slæbt med over en strækning på 30-40 meter. Han faldt ned på asfalten midt på kørebanen, men blev ikke kørt over af bilen. Det har efterfølgende vist sig, at betjenten blev lettere kvæstet.
Bilens fører forsvandt fra stedet og er nu eftersøgt.
Syd- og Sønderjyllands Politi mener at vide, hvem personen er. Han opfordres nu til at overgive sig selv til ordensmagten.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned