Bil kolliderer med lastbil: Ung mand mister livet
Politiet er fredag eftermiddag blevet kaldt ud til et alvorligt trafikuheld på Falster. En ung mand har mistet livet, oplyser politiet fredag aften. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 25-årig mand er død som følge af sammenstød mellem lastbil og personbil på Falster.
En 25-årig mand, der fredag eftermiddag var involveret i en trafikulykke på Gåbensevej på Falster, er sidst på eftermiddagen afgået ved døden.
Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på Twitter. Politiet blev kaldt ud til den alvorlige ulykke midt på eftermiddagen.
- En personbil og en lastbil er kørt frontalt sammen, og ud fra de materielle skader ser det alvorligt ud, forklarede vagtchef Stefan Jensen midt på eftermiddagen.
Ulykken skete på Gåbensevej i Bruntofte, og redning og ambulance blev kaldt ud til stedet, tilføjede vagtchefen.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 14.36.
- Det er uvist, hvad der lå forud. En bilinspektør er derude, lød det fra Stefan Jensen fredag eftermiddag.
Kort før klokken 18 er vejen ryddet og åben for færdsel. De pårørende til den 25-årige er underrettet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned