Bil kørte ind i traktor på landevej - ung bilist er død
Manglende koncentration kan være årsagen til en trafikulykke ved Skelby på Sydsjælland, siger politiet. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
20-årig mand døde på stedet i et frontalt sammenstød med traktor ved Skelby nær Herlufmagle.
En bil kolliderede fredag formiddag med en traktor nær Herlufmagle på Sydsjælland.
Føreren af personbilen, en 20-årig sydsjællandsk mand, mistede livet i forbindelse med det voldsomme sammenstød på Skelbyvej, rute 239, oplyser politiet.
Det var cirka kvart over ni, at anmeldelsen om ulykken indløb. Derefter blev vejen spærret i forbindelse med rednings- og oprydningsarbejdet.
Også en bilinspektør blev tilkaldt for at foretage undersøgelser, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Føreren mistede åbenbart herredømmet over bilen. Den kom over i den forkerte vejbane og ramte traktorens ene forhjul, siger vagtchefen. Intet tyder på, at personbilens fart var for høj.
På stedet konstaterede en læge, at den 20-årige var død.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned