Bil og traktor i sammenstød
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
En person kørt på sygehuset efter trafikulykke syd for Væggerløse fredag morgen.
En personbil og en traktor stødte ved 08.45-tiden fredag morgen sammen på Gedser Landevej mellem Bruserup og Stavreby på Sydfalster.
Ifølge brandinspektør Ruben Sahlqvist fra Lolland-Falster Brandvæsen er føreren af personbilen kørt til behandling på sygehuset, men ifølge politiets vagtchef er den pågældende ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.
Traktorføreren skulle ifølge folketidende.dks oplysninger ikke være kommet fysisk til skade.
Ulykken skete ifølge poltiiets vagtchef i forbindelse med et venstresving og var så voldsom, at personbilen endte inde på en mark. Brandvæsnet blev tilkaldt for at spule vejen ren, da traktoren i forbindelse med ulykken har tabt noget hydraulikolie.
Det arbejde er man ifølge Ruben Sahlqvist ved at være færdig med, men traktoren holder fortsat halvt ude på vejen i den sydgående vognbane, så øvrige trafikanter skal passere stedet med forsigtighed.
Ruben Sahlqvist forventer, at vejen vil være helt åben igen omkring klokken 11 fredag formiddag.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie