Bilist kørte 15-årig ned og forsvandt

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har set et færdselsuheld i rundkørslen ved Østre Landevej i Maribo onsdag aften cirka klokken 19.10.

En 15-årig dreng kom cyklende ind i rundkørslen fra C. E. Christiansensvej. Ude i rundkørslen blev han ramt af en mørk bil, der kom fra Østre Landevej i retning ind mod byen.

Den 15-årige dreng væltede og fik på skadestuen konstateret et brud på håndleddet, men bilisten fortsatte kørslen uanfægtet.

Politiet leder efter en flugtbilist, der kørte en dreng ned i en rundkørsel i Maribo onsdag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret