Bilist kørte ud over dyb skrænt ved Torrig
Foto: Frigørelsen af bilisten tog nogen tid. Bilens tag måtte klippes af. Uheldet skete lige uden for Torrig. Foto: Mogens Warrer
Frigørelsen af bilisten tog nogen tid. Bilens tag måtte klippes af. Uheldet skete lige uden for Torrig. Foto: Mogens Warrer
Ung kvinde måtte klippes fri af bilvrag efter færdselsuheld søndag middag.
En 19-årig kvinde fra Stokkemarke mistede kort før søndag middag herredømmet over sin bil på landevejen lige vest for Torrig på Vestlolland. Bilen røg ud i rabatten og fortsatte ud over en flere meter dyb skrænt, inden den endte i en vandfyldt grøft. Ved uheldet blev tanken slået læk, og benzin strømmede ud.
Klokken 11.14 fik brandvæsnet i Nakskov melding om uheldet og om at der var risiko for ild i bilen. Kun tre minutter tidligere var brandvæsnet kaldt til plejecentret Bøgelunde i Horslunde på en automatisk alarm.
Den unge kvinde måtte klippes fri af bilen, inden ambulancefolkene kunne få hende ud på en båre og op ad skrænten. Hun er kørt til behandling på Nykøbing F, Sygehus og der foreligger ikke oplysninger om hvorvidt der er sket alvorlig personskade.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned