Bilist påkører tiårig dreng under julefest
En tiårig dreng er i stabil tilstand, efter at han blev ramt af en bil ved et julearrangement vest for Horsens. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Under et julearrangement i Tørring blev en tiårig dreng ramt af en bil og mistede bevidstheden.
En tiårig dreng er fredag fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby, efter at han blev påkørt af en personbil under et julearrangement i Tørring vest for Horsens.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Drengen var bevidstløs, da han blev hentet af redningsmandskab efter ulykken, som skete på Bredgade.
Efter ankomsten til sygehuset i Skejby har personalet dog oplyst, at hans tilstand er stabil, fortæller vagtchef Jeppe Thranum fredag aften.
- Vi ved, at hans tilstand er stabil, men jeg kan ikke fortælle yderligere om, hvilke skader han har pådraget sig, siger Jeppe Thranum.
Den tiårige dreng forsøgte tilsyneladende at krydse Bredgade, da han blev ramt af en bil.
- Køretøjet har formentligt kørt med lav fart, for det har ikke fået nogen skader i forbindelse med påkørslen, siger vagtchefen.
Drengens mor var til stede ved arrangementet i Tørring, da ulykken skete. Hun fløj med i helikopteren sammen med sit barn.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 16.36.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned