Et kvarter over midnat blev politiet opmærksom på en sølvmetallic Ford Ka, som man ville tale lidt mere med på grund af den måde, bilen kørte på. Det foregik på Stubbekøbingvej i Nykøbing.
Bilen forsøgte at køre fra politiet, og kørte blandt andet over for rødt lys et par gange. Ved krydset Kongensgade/Engboulevarden kørte flugtbilen op over fortovet, hvor der stod to kvindelige fodgængere, som ifølge politiets opfattelse kun undgik at blive påkørt, fordi de sprang til siden.
Patruljen fortsatte efter flugtbilen, og den blev bragt til standsning ved Celf på Kringelborg Alle. For at standse bilen, måtte politiet påkøre den bagfra.
I bilen befandt sig to mænd.
Føreren er en 43-årig mand fra Stubbekøbing, og den anden er 24 år og ligeledes fra Stubbekøbing. Føreren var ikke i besiddelse af kørekort, og politiet har mistanke om, at han var påvirket af stoffer. Man fandt fire gram amfetamin og to gram hash hos ham.
Bilen var stjålet, og det havde ikke været svært at køre videre med den, for nøglerne sad i bilen.
Føreren af bilen er sigtet for at køre bil uden kørekort, at have stjålet bilen og for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed, plus de færdselsforseelser han har begået under jagten.
Begge mænd er kendt af politiet i forvejen.
Politiet vil meget gerne høre fra de to kvinder, som måtte springe for livet, og fra eventuelle andre vidner, der måtte have observeret den sølvmetallic-farvede bil ved midnatstid.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned