Bøder indtil hegn er væk
Sagen om overtrædelse af byggeloven med et tre meter højt hegn i en villahave blev afgjort ved Retten i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen/arkiv
Ægtepar er dømt for overtrædelse af byggeloven med et tre meter højt hegn og et udhus.
Et ægtepar med bopæl på Brückersvej i Nakskov er ved et retsmøde ved Retten i Nykøbing blevet dømt for overtrædelse af byggeloven.
De er hver idømt en bøde på 5.000 kroner for tilbage i 2017 at opføre et tre meter højt hegn med to påsatte lamper og et udhus på deres adresse.
Sagen blev afgjort i et ganske kort retsmøde, idet tiltalte slet ikke mødte op, så der blev blot afsagt en udeblivelsesdom på bødestraffen.
En byggesagkyndig fra Lolland Kommune, der var tilsagt som vidne, blev der således ikke brug for, og vedkommende kunne sendes hjem.
Samtidigt besluttede retten, at parret in solidum skal pålægges at betale løbende tvangsbøder hver måned, indtil forholdene er bragt i orden. Tvangsbøderne lyder på 2.500 kroner tilsammen.
Hegnet blev bygget i 2017, og i september 2017 gav kommunens forvaltning et påbud om, at hegnet skulle lovliggøres.
Da dette ikke var sket i oktober, blev parret politianmeldt, og nu faldt dommen så.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie