Bog førte til straffesag mod drabschef

Offentliggjort Sidst opdateret

* Bogen "Opklaret - drabschefens erindringer" udkom 24. oktober 2018. Bogen blev til i et samarbejde mellem Jens Møller og journalist og kriminalforfatter Stine Bolther.

* 30. oktober 2018 anmeldte Københavns Politi drabschef Jens Møller for brud på tavshedspligten i forbindelse med en række passager i bogen.

* I den forbindelse skiftede Møller job. Fra at have været drabschef blev han leder af politiets indbrudsgruppe. Efter nogle måneder valgte han at gå på pension efter 37 år i politiet.

* I februar 2021 rejste Statsadvokaten i København tiltale mod Møller. Han blev anklaget for i ni passager i bogen at bryde sin tavshedspligt. Derudover blev han anklaget for en række uberettigede opslag i politiets sagssystem.

* 28. september 2021 afsagde Københavns Byret dom. Møller blev frifundet for brud på tavshedspligten i forbindelse med otte passager. Men en niende var ifølge dommeren over stregen. Dommeren mente også, at opslagene i sagssystemet var af en sådan alvor, at det var en overtrædelse af straffeloven.

* Jens Møller blev idømt 15 dagbøder på 1000 kroner, men forlangte at blive frifundet, og derfor ankede han til Østre Landsret. Anklagemyndigheden var også utilfreds, fordi Jens Møller blev frifundet for en række forhold, og ankede også dommen.

* I maj 2023 blev ankesagen behandlet ved Østre Landsret i København. Her blev Jens Møller frifundet for alle anklager. Landsretsdommen er endelig og kan ikke ankes.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.