Bølge af indbrud på Falster

En bølge af indbrud skyllede i går ind over Nordfalster og Væggerløse. I alt otte indbrud har politiet fået anmeldelser om, og fremgangsmåden og gerningstidspunkterne har så mange lighedspunkter, at politiet tror, at det er de samme gerningsmænd, der står bag dem alle.

I alle tilfældene har gerningsmændene brudt et vindue op for at komme ind i ejendommene, og formentlig er det det samme koben, der er blevet benyttet. Ved stort set alle indbrud er det også kontanter, tyven er gået efter. Det største beløb, der er blevet stjålet, er angiveligt 6.000 kroner.

Allan Holm fra lokalpolitiet i Nykøbing opfordrer til, at man straks kontakter politiet, hvis man ser mistænkelige biler i sit boligområde.
 

Foto: Arkivfoto

En eller flere indbrudstyve har onsdag været på spil flere steder på Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret