Bombetrussel lukkede City Vest i Brabrand
Østjyllands Politi evakuerede City Vest på Gudrunsvej i Brabrand. I et prøverum har en vagt fundet en seddel, hvor der stod, at der vil springe en bombe. Centeret er gennemgået med bombehunde, uden at man har fundet noget mistænkeligt. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
En bombetrussel på en seddel fik politiet til at evakuere butikscenter. Truslen viste sig at være falsk.
Østjyllands Politi evakuerede onsdag eftermiddag City Vest på Gudrunsvej i Brabrand efter en bombetrussel.
Men efter godt tre timer kunne alarmen afblæses, da en undersøgelse af butikscenteret med blandt andet bombehunde ikke afslørede noget mistænkeligt.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Politiet modtog en anmeldelse om bombetruslen klokken 15.43. En vagt havde fundet en seddel i et prøverum, hvor der stod, at der ville springe en bombe.
Politi, brandvæsen og ambulancer blev sendt til City Vest, der blev evakueret og afspærret. Men kort efter klokken 19 kunne alarmen afblæses.
- Det er endnu uvist, hvem der har forfattet den seddel, som satte både politi og beredskab på arbejde. Men Østjyllands Politi undersøger sagen nærmere.
- Vedkommende kan nu stå til en sigtelse for at have indgivet en falsk trussel, hedder det i en pressemeddelelse fra politiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned