Selv om suppe gerne må være godt varm, så blev det alligevel lidt for varmt sidst på lørdagen i suppefabrikken Mou i Tarp nord for Esbjerg.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg gik der sidst på eftermiddagen brand i noget hydraulikolie på fabrikken. Samtidig var der gået hul på en ammoniakslange, hvilket betød, at der udviklede sig en kraftig rød, som lugtede fælt af ammoniak.
I et par timer kunne beboerne i et område ved Tarp nord for Esbjerg ikke gå uden for døden på grund af den ildelugtende røg, og beboerne blev opfordret til at holde døre og vinduer lukkede.
Fabrikken bruger ammoniak til at nedkøle suppeprodukterne.
Branden opstod lidt efter klokken 17, og ved 19-tiden så det ud til, at branden var under kontrol, men det viste sig, at der stadig var en ildlomme i loftet, som truede med at antænde et ammoniakrør.
Så galt gik det dog ikke, selv om brandfolkene havde svært ved at komme ind under taget for at bekæmpe branden. Klokken 20.30 var branden endelig slukket.
Politiet kender endnu ikke årsagen til branden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned