Brand hos nabo til spillestedet Pumpehuset

En kontorbygning, der er nabo til det kendte spillested Pumpehuset i Studiestræde i det centrale København, brød tirsdag aften i brand. Københavns Brandvæsen fik en melding om, at der var ild i taget, og på grund af nærheden til spillestedet rykkede man ud med en ekstra sprøjte for alle tilfældes skyld.

Efter mindre end en halv time var branden slået, oplyser vagtcentralmester Kamilla Koch.

Der er ikke meldinger om mennesker i bygningen, og ingen har tilsyneladende været i fare ved branden, hvis årsag endnu er ukendt.

/ritzau/

Københavns Brandvæsen måtte tirsdag aften rykke ud til en tagbrand i en kontorbygning, der er nabo til det kendte spillested nær Rådhuspladsen.

Offentliggjort Sidst opdateret