Brand i ejendom

Arkivfoto Foto: Claus Hansen, arkivfoto

Brand i et elskab bredte sig til etageadskillelse i stald.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kort før klokken 5.30 onsdag morgen blev der slået alarm fra en firlænget ejendom på Marrebæk Norvej i Marrebæk.

Indsatsleder hos Lolland-Falster Brandvæsen Brian Midjord fortæller, at der var brand i et elskab i den ene af længerne på gården.
- Branden havde nået at bredde sig til etageadskillelsen mellem stald og loft og cirka otte kvadratmeter brændte i etageadskillelsen.
- Vi brugte efter slukningen en del tid på, at tjekke, at gløder ikke lå og ulmede i etageadskillelsen, siger indsatslederen.

Ifølge indsatslederen er der ikke besætning på ejendommen.