Brand i Nakskov koster 49-årig mand livet
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Manden blev i helikopter fløjet til Rigshospitalet, men hans liv stod ikke til at redde.
En 49-årig mand er onsdag eftermiddag død på Rigshospitalet af de skader, han pådrog sig i forbindelse med en brand i sit hjem i Nakskov.
Det var en nabo til den 49-årige, der slog alarm om branden på Oksebæksvej. Samtidig gik en brandalarm til et privat firma i gang.
- Da brandfolkene når frem, får de hevet manden ud af huset, fortæller vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Den svært forbrændte mand blev i helikopter fløjet til Rigshospitalet, hvor lægerne forgæves kæmpede for at redde hans liv.
- Men hans liv stod ikke til at redde, og han afgik ved døden klokken 16.20, siger vagtchefen.
Politiet kender endnu ikke brandårsagen.
- Den skal teknikerne prøve at fastslå i de kommende dage, forklarer Stefan Jensen.
De pårørende til den 49-årige er blevet underrettet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned