OPDATERET 11.05: En af de pumpestationer, der afvander dele af det sydlige Lolland tørt, er torsdag formiddag blevet ramt af en brand. Pumperne er sat ud af drift.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
Der udbrød torsdag formiddag brand på pumpestationen på Kramnitzevej ved Kramnitze på Sydlolland.
Alarmen gik via fjernovervågning klokken 10.11, og kort efter blev der slået alarm til 112. På det tidspunkt var der ingen mennesker i bygningen.
Digechef og driftleder Allan Møller oplyser til Folketidendes reporter på stedet, at det var pumpestationens store el-tavle på pumpestationen, der gik ild i.
Branden er dog slukket igen, og ved 11-tiden var de tilkaldte brandfolk i gang med at tjekke, at branden ikke har bredt sig til andre dele af bygningen samt lufte den røg ud, som branden førte med sig.
Men på grund af branden er pumperne, som skal sørge for at afvande den tidligere Rødby Fjord, sat ud af drift.
Annonce
Allan Møller fortæller dog til Folketidende, at situationen ikke er kritisk, da vandet i øjeblikket står meget lavt i kanalerne, og kanalsystemet i sig selv udgør et kæmpe vandreservoir.
Der er teknikere på vej fra Aktiv El og Seas-NVE for at få pumperne i gang igen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie