Burgerglade københavnere må væbne sig med tålmodighed, før de igen kan sætte tænderne i deres yndlingsspise. I hvert fald hvis de foretrækker Burger King på Rådhuspladsen, for her er køkkenet ubrugeligt og personalet sendt hjem, efter at der lørdag udbrød brand i restaurantens udsugningsanlæg,
Det var en stikflamme fra en grill, der af uvisse årsager var usædvanligt høj og derfor slog op i udsugningen. Her fik den ifølge Københavns Politi fat i noget fedt af ældre dato. Det brød i brand, som bredte sig til hele udsugningsanlægget, der går fra køkkenet på gadeplan til tagryggen.
Det lykkedes brandvæsnet at få slukket branden inde i ventilationen, og dermed opstod der ikke ild i restauranten. Alligevel blev både gæster og personale evakueret fra bygningen.
Ifølge politiets centrale vagtleder er køkkenet skadet af røg, sod og vand fra slukningsarbejdet.
Hvornår der igen langes burgere, pomfritter og cola'er over disken er uvist.
Det er ikke mere end tre måneder siden, at der sidst var brand samme sted. I begyndelsen af december udbrød der en mindre brand i en kælderskakt, og den fik politiet til at lukke restauranten i nogle dage, da der var fare for indånding af asbestdampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned