Brandvæsnet hastede afsted: Meldingen lød på at der var sket en eksplosion
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Det var heldigvis ikke så slemt, som det lød, da brandvæsnet mandag aften blev kaldt ud til en brand lidt udenfor Nykøbing.
Den første melding lød på, at der var sket en eksplosion i et pillefyr, da Lolland-Falster Brandvæsen mandag aften blev kaldt ud til et hus på Grønsundsvej lidt udenfor Sønder Kirkeby.
Da brandfolkene nåede frem, var der masser af røg i kælderen, men ingen brand, fortæller indsatsleder Brian Midjord Petersen.
- Det var lidt mystisk, men der var ikke den store opgave i det for os. Vi luftede røgen ud og sikrede os, at der ikke lå noget og ulmede et sted, fortæller han.
Indsatslederens formoder, at der måske er sket en røggas-eksplosion i kakkelovnsrøret, og han roser beboerne for at have slået alarm.
- Det var det helt rigtige at gøre, for det var ikke til at vide, hvad vej det ville gå. De havde slukket for strømmen til fyret, og det var en god beslutning, siger Brian Midjord Petersen.
Brandfolkene forlod stedet igen efter en halv times tid. Pillefyret skal nu efterses af fagfolk, før det bliver taget i brug igen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned