Brød ind i campingvogn og loge
Foto: Per Rasmussen. Polfoto
POLFOTO/Per Rasmussen
To unge mænd blev grebet på fersk gerning med tyvekoster.
Klokken 02.26 i nat fik politiets alarmcentral en anmeldelse om to mænd, der luskede rundt ved et hus.
Det var to unge mennesker som var brudt ind i en campingvogn på Hoskiærsvej i Nakskov og gik derfra med to sække under armen.
En politipatrulje blev sendt til det centrale Nakskov, men fandt ikke de to mænd.
Først da der klokken 04.10 indgik en tyverialarm fra Odd Fellow-logens bygning på Svingelsvej, kom der skred i sagen, og politiet fandt de to unge med sækkene lige i nærheden, oplyser lokalpolitiet.
De var i besiddelse af to glasaskebægre fra logens spisestue, så de kunne godt erkende indbruddet. De blev anholdt klokken 04.23.
De anholdte var en 19-årig mand fra Nakskov og en 25-årig mand fra Næstved. De blev taget med til stationen Nykøbing, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen tidligt tirsdag morgen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned