Brønderslevdom tages op til november

Først om seks måneder falder der en endelig dom i den såkaldte Brønderslevsag. Til november tager Vestre Landsret nemlig fat på forældrenes ankesag, som ventes at vare til ind i december måned. Det citerer TV2Øst Ekstra Bladet for.

Sagen tog sit udspring på Lolland, hvor familien med de 10 børn levede gennem en længere årrække. Både politi og børnenes institutioner var allerede dengang bekymret for forholdene i familien, men på trods af flere underretninger til kommunerne på Lolland skete der først noget, da familien flyttede til Serritslev i Nordjylland, og den ældste datter anmeldte faderen.

I juni blev Tina Eva Jensen, der er fra Nakskov, og Harry Antoft Larsen, der er fra Køgeområdet, så idømt henholdsvis fire års fængsel og forvaring på ubestemt tid for både vold, vanrøgt og misbrug af de mange børn, der i dag lever hos forskellige plejefamilier.

Foto: Arkivfoto: Marta Gramstrup Rasmussen

Brønderslevforældrenes ankesag tages op i Vestre Landsret om seks måneder.

Offentliggjort Sidst opdateret