OPDATERET MED FLERE BILLEDER: Politiet: Der er ingen naturlige årsager til branden. Uddeleren fortæller, at butikken holder åbent som normalt.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
En kraftig brand raserede natten til onsdag dele af Dagli' Brugsen på Wichmandsvej i Nysted.
Brandvæsnet blev alarmeret kort før klokken kvart i et, da naboer hørte, at tagpladerne var begyndte at sprænge.
Ifølge brandinspektør Ruben Salqvist fra Lolland-Falster Brandvæsen er ilden efter alt at dømme opstået i nogle containere, som stod op ad den gavl, der vender ned mod Bomstræde i byen.
- Hele gavlen er brændt, og der er sket røg- og sodskade i personaleområdet. men selve butikslokalet og hovedparten af varerne er der ikke sket skader på, fortæller Ruben Salqvist.
Det tog brandfolk fra Nysted og Nykøbing tre-fire timer at slukke branden.
Annonce
Hos politiet efterforsker man sagen som brandstiftelse. - Der er ingen naturlige årsager til branden, fortæller Bo von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing.
Politiet vil undersøge brandstedet nærmere i dag, onsdag. Derefter vil man om nødvendigt tilkalde brandteknikere for at fastslå, hvordan ilden er opstået.
Brugsuddeler Poul Hjorth fortæller, at Brugsen holder åbent som normalt i dag, onsdag, da selve butikslokalet ikke er blevet berørt af branden.
- Det ser ikke så godt ud, men butikken kan holde åbent, og varerne i butikken fejler intet. Der var heldigvis branddøre, som har stoppet branden, inden den nåede selve butikken. Men vores frokoststue og personaleomklædningsrum er gået til. Der er allerede en skurvogn på vej som midlertidig erstatning, forklarer han.
Han har været på brandstedet hele natten og blev i første omgang vækket ved, at der var en fejl på en af hans alarmer, men kort efter var der flere, som ringede til ham og fortalte, at der var brand i Brugsen.
Ifølge Poul Hjorth er der ingen tvivl om, at branden er opstået i de containere, der stod op ad gavlen.
Ingen mennesker kom noget til ved branden.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Foto: Claus HansenClaus Hansen
Foto: Claus HansenClaus Hansen
Foto: Claus HansenClaus Hansen
Brugsuddeler Poul Hjorth i nogle af de lokaler, der blev ødelagt ved branden. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie