BUTIKSTYV STOPPET MED SANDWICH I BUKSERNE

Arkivfoto: Jan Knudsen

Politiet måtte torsdag rykke ud til et supermarked på Lolland, hvor personalet tilbageholdt en butikstyv.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den seneste tid har politiet fået flere anmeldelser om tyverier fra butikker rundt om i landsdelen, og torsdag blev der føjet endnu et til rækken.

Kort efter klokken 16 blev politiet tilkaldt til Meny i Havnegade i Nakskov, hvor personalet havde tilbageholdt en mand, som forsøgte at slippe forbi kasselinjen med tre sandwich gemt i bukserne.

Derudover ville han heller ikke oplyse sit navn til personalet, da han blev stoppet. Da politiet nåede frem, fandt man ud af, at der var tale om en 19-årig mand fra Nakskov.

De tre sandwich, han forsøgte at stjæle havde en samlet værdi af 120 kroner.