Cyklist er død - blev ramt af minibus ved Hobro
74-årig blev påkørt bagfra af minibus på Nordre Ringvej. En bilinspektør undersøger ulykken nærmere.
En mandlig cyklist på 74 år har torsdag formiddag mistet livet i en trafikulykke nær Hobro, oplyser politiet.
Ulykken skete på Nordre Ringvejved Tobberupsvej. Cyklisten blev ramt bagfra af en minibus. Begge kørte mod øst, fremgår det af meddelelser fra Nordjyllands Politi på det sociale medie X.
Som i andre alvorlige færdselsulykker tilkaldte politiet en bilinspektør for at få en klarlægning af forløbet.
Ambulance og politi rykkede ud til stedet, men cyklistens kvæstelser var så alvorlige, at han døde.
Flere bilister var vidner til ulykken, som blev anmeldt klokken 10.31, oplyser politiets vagtchef til Ritzau.
Passagerer i minibussen blev kørt videre fra stedet i en tilkaldt taxa.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie