Danmark kan sende ni afviste asylansøgere fra Sri Lanka tilbage til deres hjemland, uden at de risikerer forfølgelse eller mishandling.
Det afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol torsdag i en dom, som de afviste asylansøgere har anlagt mod Danmark.
Hvis Danmark gør alvor af at tvangsudsende de ni afviste asylansøgere til Sri Lanka vil det ikke være en overtrædelse af artikal 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der handler om at forhindre umenneskelig og nedværdigende behandling.
De ni tamiler har alle gjort gældende, at de i tilfælde af udvisning risikerer forfølgelse og mishandling fra de srilankanske myndigheder og muligvis også fra oprørsbevægelsen de tamilske tigre, som de alle mere eller mindre direkte har haft tilknytning til. .
De har søgt asyl i Danmark, men har fået afslag på deres asylansøgninger. Deres udvisninger er imidlertid sat i bero af menneskeretsdomstolen, mens sagen blev behandlet.
De ni tamiler, der nu står til udvisning, har mulighed for at ansøge om at få menneskeretsdomstolen til at genbehandle sagen i domstolens storkammer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned