Dansker blandt dødsofre i nordspansk trafikulykke
Fire unge spaniere samt en dansk statsborger er døde, efter at de har været involveret i en trafikulykke.
En dansker har mistet livet i en trafikulykke i det nordlige Spanien, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice til Ekstra Bladet.
- Udenrigsministeriet kan bekræfte, at en dansk statsborger er omkommet i Spanien. De pårørende er underrettet. Da vi har tavshedspligt i personsager, kan vi ikke oplyse yderligere, lyder meldingen søndag morgen.
Dermed er det heller ikke klart, om andre danskere var involveret i ulykken, der fandt sted ved byen Vidreres nordøst for Barcelona.
Lørdag morgen skrev blandt andre mediet Naciodigital om ulykken, hvor fire unge spanske statsborgere var blevet dræbt i en kollision med en dansk indregistreret bil af mærket Renault.
Ud over de fire dræbte var to personer i kritisk tilstand, og tilsyneladende er det en af dem, der nu er død.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned