En dansk kvinde er blevet straffet med fem års fængsel for at smugle 218 gram hash til Bali.
Dommen over den 37-årige kvinde faldt onsdag ved en indonesisk domstol.
Hun blev anholdt i marts, da hun ankom Ngurah Rai-lufthavnen, hvor hendes franske kæreste ventede for at hente hende.
Danskeren rejste via Indien og Thailand til Bali. Efter anholdelsen blev hun indlagt på et lokalt hospital, indtil hun havde "afleveret" de 23 kapsler med hash, hun havde slugt.
- Den tiltaltes forbrydelse kan plette Balis ry som rejsemål, sagde retsformand Amzer Simajuntak, da han afsagde dommen.
Sagen mod den et år ældre franske kæreste ventes snart at komme for retten.
Det indonesiske retsvæsen er kendt for at slå hårdt ned på narkoforbrydelser.
/ritzau/DPA
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned