Diesel spildt over lang strækning
Her er Lolland-Falsters Brandvæsen i gang med at rense diesel væk fra vejen i Maribo. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Lolland-Falsters Brandvæsen har flere steder måtte fjerne spildt diesel på lokale veje.
Tirsdag formiddag tikkede første melding ind om spildt dieselolie hos Lolland-Falsters Brandvæsen senere kom flere meldinger til.
Det viser sig, at der er melding om spildt diesel flere steder på en strækning fra Nørreballe og ind i Nykøbing.
Indsatsleder hos Lolland-Falster Brandvæsen i det midtlollandske Jakob Petersen fortæller, brandvæsnet har været kaldt ud til rensning af vej flere steder.
- Vi kan se, at det er startet i Nørreballe cirka ud for Steens Planteskole og så har vi kunnet følge det ind til rundkørslen i Maribo. Næste melding kom fra afkørsel 46 på Sydmotorvejen ved Sakskøbing.
Her måtte brandvæsnet spærre afkørslen, mens olien blev fjernet fra vejbanen.
Lige over middag kom en melding fra Østrebro Rundel i Nykøbing, hvor der i rundkørslen også måtte gang i fjernelse af olie, fortæller indsatsleder i det område Brian Midjord.
Begge indsatsledere mener, at der kan være tale om samme bil, som har spildt dieselen helt fra det midtlollandske indtil Nykøbing. Eventuelt en bil, som mistet tankdækslet eller har et mindre hul i brændstoftanken.
Der har ikke været tale om større mængder dieselolie.
Ved 14-tiden kom en melding om spildt olie på Sædingevej ved Rødby.
- Selv nogle få dråber diesel breder sig på de fugtige veje, så det ser ud af mere end det er, siger Jakob Petersen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned